Foreningens formål er at virke for udbredelsen af kendskabet til Helsingørs historie.
Helsingør Historiske Forening cvr nr. 35293841. Kontakt til foreningen, Formanden: Tlf.: 23 31 86 05 eller Email: klik her
Webmaster: Ebbe Nielsen, Email: Klik her
Betalingskonto: NORDEA: Reg. nr.: 2255, Kontonr.: 1905639169
Sofie Bak: Mellem krig og fred. De danske jøder efter hollocaust.
Niels Finn Christiansen: Den Danske Velfærdsstat: Principper og epoker.
Christian Sune Pedersen: På Liv og Død - Duellens Historie i Danmark.
Bent Christensen: Romerske Historikere.
Peter Kristiansen: Striden mellem tre Kroner og tre Løver.
Liv Appel: Helsingør: Byens udvikling fra middelalder til renæssance belyst ud fra arkæologiske kilder.
Torben Svendrup: Byer i Senmiddelalderens Danmark.
Esben Kjeldbæk: Sabotage under Besættelsen.
Carsten Jahnke: Sejlads i Øresund.
Christian Gorm Tortzen: Christian den 4. som Tenager.
Joachim Lund: Gunnar Larsen og industriens og særlig ingeniørernes rolle under besættelsen.
Cay Dollerup: Hamlet, Helsingør og de Britiske Øer.
Erik Nørr: Skolen i starten af 1800-tallet.
Sebastian Olden-Jørgensen: Herluf Trolle.
Thorbjørn Thaarup: Nederlænderne i Øresund omkring år 1560-1690.
Olga Eggers: - fra Socialdemokrat til nazist og antisemit.
Karl Erik Frandsen: Befolkningen i Helsingør under den svenske besættelse 1558-60 med særligt henblik på
uægte børn og deres forældre samt de epidemiske sygdomme.
Mia Münster-Svendsen: Franske Forbindelser: Danske Intellektuelle ved St. Victorskolen i Paris i 1100-tallet.
Mikael Busch: Forræderi, dobbeltliv og kold krig - to danske Stasiagenter.
Claus Bundgaard Christensen: Waffen SS.
Benjamin Asmussen: Mellem København og Kanton. Tehandel og netværk mellem Kina og det Oldenborske
Monaki, 1730-1844.
Erik Gøbel: De Vestindiske Øer og salget i 1917.
Mathias Manly: Alexander den Store mellem historie og myte.
Karina Søby Madsen: Syklubben - Helsingør-modstandsgruppe, der snørede tyskerne.
Morten Tinning: De store sejlskibes tid - dengang vinden ændrede verden.
Peter Frandsen: Horserødlejren under besættelsen - en politisk balanceakt med fatale følger..
Jacob Seerup: Vagtskibene i Sundet.
Christian Ammitzbøll Thomsen: Det hellenistiske Rhodos -flåden, den politiske struktur, laugsvæsnet m.m.
Henning Grelle: Arbejderkooperation i Danmark gennem 150 år med et blik på Helsingør, en by med en kooperativ. succes.
Lone Hvass: Østskoven, der blev til Hornbæk Plantage.
Lene Sofie Bak: Turen går til besættelsestidens Nordsjælland.
Bonnie Hegner og Claus Glunk: En obelisks rejse gennem ca. 3000 år: Fra Aswan i Ægypten til Lateranpladsen i Rom.
Poul Grinder-Hansen: Kronborg, et slot med historie.
Birgitte Jørkov: Om Helsingør---historie og historier.
Micahel Zilmer John: Fra puslingeland i smug til global krigsførende nation.
Christian Gorm Tortzen: Nyt om Christian 4.s skoledage.
Ebbe Nyborg: København og Malmø, og Sundets andre “storbyer”.
Otto Ruhl: 100-året for genforeningen; baggrund og følger.
Maria Rehling Refer: “En oplyst borger i Helsingør i første halvdel af 1800-tallet.”
Martin Davidsen: Danskernes alkoholinddtag i 1600-tallet.
Jacob Isager: “Plinius den ældre. En romers syn på græsk og romersk kunst.”.
Lars Kjølhed Christensen: Da Danmark var Nordens Detroit. Om Ford Motor Company.
Inge Schellerup: “Inkaer, mumier og glemte byer.”
SørenKolstrup: “Den planlagte bolig med lys og luft.”
Lone Hvass og Torben Bill-Jessen: Trolddom i Helsingør.
Arkitekt Per Godtfredsen: Fra værftsby til kulturby.
Jan Horn: Landliggere og litterater i Nordsjælland.
Mogens Fenger: Helsingør, porten til Østersøen.
Kim Aarls-Sørensen: Knoglefund fortæller – glimt af Nordsjællands fortid.
Kjeld Damgaard: Træk af Tikøb sognekommunes historie 1842-1970.
Adjunkt, CBS Maritime,Thomas Roslyng Olesen: Da Værfterne lukkede.
Lørdag den 26. oktober 2013
Foredrag lørdag den 31. okt. 2015
•
Lørdag 31. oktober 2015.
Cay Dollerup: Hamlet, Helsingør og de Britiske Øer.
Cay Dollerup er cand. mag. i engelsk og spansk. Cay Dollerup har undervist på aftenskoler,
sprogskoler, gymnasier og universiteter. Han har skrevet artikler og fagbøger, mest på engelsk
og har tidligere været kandidat- og seniorstipendiat og endelig lektor ved Engelsk Institut,
København Universitet.
Det var oprindelig Saxo der skrev historien om Amlethus. Den rumsterede på den engelske
scene i et årti før en trykker i 1602 mente der kunne tjenes penge på en udgivelse af Shake-
speares tragedie om Hamlet.
Shakespeareforskningen har overset, at der var censur i England på dette tidspunkt og at
Hamlet indeholder saftige bemærkninger som “something is rotten in the state of Denmark”
og “Denmark is a prison” som formodentlig behagede dronning Elizabeth, men har været
højest fornærmende for hendes efterfølger, Kong James VI af Skotland og I af England. James
var gode venner med Christian IV og gift med hans søster Anna.
Foredraget tager udgangspunkt i Kronborg, i Dronning Annas brudefærd, i Kong James rege-
ringstid i Skotland og ikke mindst festlighederne i København i 1603 for Christian IVs første-
fødte søn.
Hamlet har en tilblivelseshistorie som er ret enestående og meget kompliceret - og så har den
nær tilknytning til det danske hof.
Foredrag lørdag den 27. feb.
2016
Lørdag 27. februar 2016.
Thorbjørn Thaarup: Nederlænderne i Øresund omkring år 1560 – 1690.
De Forenede Nederlande var fra midten af 1500-tallet til først i 1700-
tallet den dominerende maritime magt i Europa. Både politisk,
økonomisk og teknologisk rakte deres indflydelse mod Norden. Fra
dansk side importerede man viden fra den store handelspartner mod
sydvest. Men hvordan og hvor meget påvirkede denne import det
danske samfund?
Helsingør var i nederlændernes storhedstid Danmarks hoveddør. Det
var her skibene, varerne og søfolkene først mødte Danmark, og det føles
naturligt netop i Helsingør at diskutere hvilke varige teknologier
nederlænderne efterlod sig. Vi møder kongen, kartografen,
fyrbyggeren, tolderen og mange andre personer, der på hver deres
måde havde med nederlænderne at gøre og på hver deres måde
kæmpede med dem og mod dem.
Olga Eggers i sit arbejds-
værelse
Eggers i “selskab” med
frihedskæmpere
Mathias Strøm Manly, lektor, cand.mag. i klassisk græsk og historie, studieleder på Folkeuniversitetet i
København og underviser på Helsingør Gymnasium. Specialiseret i hellenistisk historie efter ophold på det
epigrafiske museum og det britiske arkæologiske institut i Athen. Medoversætter på Arrians Alexander den Stores
felttog og i gang med en monografi om Alexander-traditionen.
18. mar. 2017 kl. 14.00
Mathias Manly: Alexander den Store mellem historie og myte
Mathias Strøm Manly
Alexander den Store (356-323 f.Kr.) blev en myte allerede i sin egen levetid på baggrund af de erobringer, der bragte
græske kultur ud i hele den kendte verden. Kort efter sin død blev han dyrket som en gud i de hellenistiske
kongeriger, for de romerske kejsere var han et herskerideal, og i især middelalderen blev han en central figur i
bl.a. de europæiske ridderromaner, mens han i Mellemøsten blev en national og religiøs helt kendt som
Iskandar.
De samtidige kilder til Alexanders liv har kun overlevet i fragmenter, og det er først over 300 år efter hans død,
vi har en samlet fremstilling af, hvordan han erobrede det enorme Perserrige og fortsatte mod Indien. På det
tidspunkt har traditionen og myterne om Alexander allerede delt sig i flere grene, som både indeholder
overnaturlige og deciderede fjollede fortællinger samt historiske værker, der prøver at skille manden fra myten.
Foredraget vil præsentere et overblik over, hvad vi egentlig ved om Alexander den Store fra de skriftlige kilder
og derfra se nærmere på de mange forskellige Alexander-traditioner og -myter fra middelalderen til i dag; myter
og fortællinger, der har været - og er - helt centrale for national selvopfattelse lige fra Island til Iran.
Alexander den Store udforsker
havets dybeste del.
Middelaldermanuskript, British Library
Alexander den Store
ca. 270 f.Kr.
Romersk kopi
ca. 100 e.Kr.
Nationalmuseet
Lørdag den 28. oktober 2017
Syklubben - Helsingør-modstandsgruppe, der snørede tyskerne
Journalist og forfatter Karina Søby Madsen
Modstandsgruppen med det løjerlige navn Helsingør Syklub stod i perioden 1943-44 bag
en stor og velorganiseret flugtrute over Øresund. Gruppen er særlig kendt for sin indsats i
forbindelse med redningen af de danske jøder. Dertil var gruppen med daglige transporter
af kurerpost og flygtninge en central aktør, når det kom til at sikre en forbindelse melllem
det besatte Danmark og det frie Sverige.
Karina Søby Madsen er journalist og forfatter. Hun fortæller den dramatiske historie om
Syklubben -hvordan den blev til, gruppens organisering og arbejde samt den høje pris flere
af gruppens medlemmerne måtte betale for deres indsats.
Karina Søby Madsen
Lørdag den 25. november 2017
De store sejlskibes tid - dengang vinden ændrede verden.
Museumsinspektør M/S Museet for Søfart, cand.mag i historie Morten Tinning,
Da portugiseren Bartolomeu Dias rundede Kap det Gode Håb i 1488, var det
startskuddet til en udvikling, der kom til at forandre verden. Tusindårige strukturer og
handelssystemer stod for fald, og den moderne globale verden blev født. I centrum af
denne omvæltning finder vi de store majestætiske sejlskibe og deres besætninger, der
gennem de seneste 500 år har gjort verden både større og mindre. Ved vindens kraft blev
varer og kultur udvekslet, og en ny verden blev til. Med udgangspunkt i sejlskibene og
deres besætninger fortælles 500 års verdenshistorie krydret med anekdoter og
beretninger fra søens folk.
Morten Tinning har primært arbejdet med søfartshistorie og militærhistorie som
museumsinspektør på Tøjhusmuseet, Orlogsmuseet, Fredericia Museum og Greve
Museum. Siden 2014 ansat som museumsinspektør på M/S Museet for Søfart. Forfatter
og redaktør til en række artikler og bøger om søfarts- og militærhistorie.
Lørdag den 27. januar 2018
Horserødlejren under besættelsen - en politisk balanceakt med fatale følger
Som en prisme har Horserød reflekteret både afgørende nationale og
internationale begivenheder igennem de sidste 100 år. I dagens foredrag vil vægten
blive lagt på barakkernes mest dyste periode – perioden under besættelsen, men også
perioden før og efter vil blive kort berørt.
Med samarbejdspolitikken under besættelsen blev fængselsvæsenet mødt med et
krav om at finde et egnet sted til at internere tyske politiske emigranter, og her
faldt valget på Horserød. I 1941 blev emigranterne afløst af interneringen af de
ledende danske kommunister; en kontroversiel handling, som har givet
Horserød en ikonografisk betydning i Danmarkshistorien. Da den formelle
samarbejdspolitik brød sammen i slutningen af august 1943, betød det også, at
tyskerne overtog ledelsen af Horserødlej-ren, og lejren blev nu også en
gennemgangslejr for jøder, kommunister og sabotører, som blev sendt til tyske
fængsler og KZ-lejre. De store linjer er velbelyste, men flere spørgsmål bliver til
stadighed diskuteret. De to klassiske, som jeg også vil komme ind på, er:
1. Var der tale om Grundlovsbrud, da kommunisterne blev internet i 1941?
2. Havde de internerede kommunister fået et løfte om frit lejde, hvis tyskerne skulle
ønske at overtage lejren?
Men der er også kommet nye diskussionsemner til f.eks. blev interneringen af de
spaniensfrivillige i Horserød inddraget i den aktuelle debat om de Syriensfrivillige, og flere
af de elementer, der indgår i Bandepakken fra 2017, har en umiskendelig lighed med de
krav, der blev stillet til de kommunister, som blev løsladt hvis de afsværge deres ”tro”.
Peter Fransen er arkivar, seniorforsker på Rigsarkivet og ph.d. Hans område er Dansk
økonomisk- og socialhistorie i det 19. og 20. århundrede.
Se http://pure-01.kb.dk/portal/da/persons/peter-fransen(0b745452-10d2-4b07-b6cc-
f5361ae8c332).html
Peter Fransen udgav i anledning af Horserødlejrens 100 år jubilæum i 2017 bogen ”Horserød
gennem 100 år”.
Arkivar, seniorforsker og ph.d. Peter Fransen
Maleri udført af KL?
Peter Frandsen
Lørdag den 24. februar 2018
Philip de Lange. En af Københavns (og Helsingørs) mest markante bygmestre
Vera Noldus er uddannet BA i kulturarv-studier og cand mag og ph.d. i arkitekthistorie fra
universiteterne i Amsterdam og Utrecht.
Philip de Lange så i juni 1729 en avisannonce, hvor Frederik 4 opfordrede håndværkere uden
for Danmark til at rejse til København for at være med til at genopbygge byen, efter Københavns
brand 1728 havde hærget byen. Han tog straks til København, og i løbet af de næste godt
tredive år rejste han den ene markante bygning efter den anden: Mastekranen, Hovedvagten og
Arsenalet på Holmen. Asiatisk Kompagni på Strandgade og flere af de smukke huse langs
Københavns kanaler er hans værk.
Philip de Lange, murermesteren fra Haag bragte den nederlandske klassicistiske byggestil til
Danmark. Udover bygningerne på Holmen byggede han borgerpalæer i København, Glorup på
Fyn og Stephen Hansens Palæ i Helsingør, og Det Hvide Fyr på Skagen. Måske var han også
arkitekt til Hellebækgård, og desuden havde han forgæves givet et tilbud om at være arkitekt
bag Helsingør Toldkammer.
Philip de Langes virksomhed i Danmark er et billede på en tid, da landet var åbent for
international indflydelse. Da Det Kgl. Danske Kunstakademi grundlagdes i 1754, var nationen
begyndt at lukke sig om sig selv, og Philip de Langes død i 1766 blev enden på en æra.
Mange af bygningerne stadig står den dag i dag som en del af den levende by.
Vera Noldus er rådgiver i Center for Bygningsbevaring i Raadvad, som hjælper ejere, statslige
myndigheder, kommuner og tegnestuer med bevaring og udvikling af fredede og
bevaringsværdige ejendomme. Vera er uddannet i kulturarv og arkitekturhistorie fra Amsterdams
Universitet. I 2002 fik hun sin PhD-grad fra Utrecht Universitet med afhandlingen Trade in Good
Taste. Relations in Architecture and Culture between the Dutch Republic and the Baltic World,
hvor også Helsingør spiller en rolle. Bogen om bygmesteren Philip de Lange fik 6 hjerter af
dagbladet Politiken under overskriften "Bog om mesterlig murermester er enestående og
blændende godt formidlet". I øjeblikket arbejder Vera på en undersøgelse af bevaringsværdier
og udviklingsmuligheder af Værftshallerne for Helsingør Kommune.
Vagtskibene i Sundet
Museumsinspektør Nationalmuseet, ph.d. i historie Jakob Seerup.
Seerup fortæller om de skibe, der i de store sejlskibes tid lå i Sundet ud for
Kronborg og år efter år passede på, at de mange forbipasserende skibe ikke stak af fra
regningen, når der skulle betales sundtold. Det var en vigtig funktion, men samtidig
også en af de mest upopulære tjanser blandt flådens folk, der ikke brød sig om den
rutineprægede og dårligt lønnede vagttjeneste.
Jakob Seerup, der har arbejdet på Orlogsmuseet i mange år, fortæller i foredraget om
sygdom og sundhed og deserteringer, kriminalitet og straf om bord på vagtskibene, men
også om landlov til Helsingør og hvordan vagtskibets kaptajn kunne finde kærligheden
og blive gift i Helsingør!
Foto af stik. Kronborg fra syd.
Udført af Lizard efter maleri af
Eckersberg
Helsingør Red på Øresundstoldens tid.
Malet af Jacob Petersen, 1838
Jakob Seerup
Lørdag den 27. oktober 2018 kl. 14.00
Emne: Arbejderkooperation i Danmark gennem 150 år med et blik på Helsingør, en by med en kooperativ
succes.
Foredragsholderen er historiker, seniorforsker, forfatter til adskillige bøger og tidligere arkivchef
på Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. I 2008 udgav han bogen ”Thorvald
Stauning – demokrati eller kaos” og i 2012 ”Det kooperative alternativ.”
Historien om arbejderkooperationen er glemt og helt overskygget af bøndernes andelsbevægelse og brugsforeningerne. Men hvad blev der af
fællesbagerierne, bryggeriet ”Stjernen”, mælkeriet ”Enigheden”, Hovedstadens Brugsforeninger, boligforeningerne og mange flere?
Historien om arbejderkooperationen handler om at drive virksomhed eller forretning til gavn for forbrugerne og ikke for profit.
Kooperation er ikke et alternativ til den kapitalistiske økonomi, men den skal udfordre den privatkapitalistiske forretningsmodel på pris og
kvalitet og på værdier, hvor arbejdsmæssige, miljømæssige og ressourcemæssige formål stilles højere end profit.
Arbejderkooperationen blev fra 1908 kaldt for arbejderbevægelsens 3. streng ved siden af den faglige og den politiske. Sammen var de
stærke og klar til at erobre samfundet, men den 3. streng blev aldrig stemt i harmoni med de øvrige to.
Helsingørs borgmester (1919-46) var pioner i stiftelsen af Det kooperative Fællesforbund i 1922. Dette kooperationens nervecenter med ham
som ildsjæl havde svære arbejdsbetingelser og store udfordringer. Kooperationen var lokalt forankret og lod sig ikke styre i hverken politisk eller
faglig retning.
Efter 1945 skiftede kooperationens principper og formål. Nogle virksomheder fik succes, andre måtte bukke under. I Helsingør var man
kreativ og opbyggede en verdenskendt eksportforretning. Arbejdernes brødfabrikker søgte overalt at samarbejde, men enes om
sammenlægninger kunne man ikke, hvorfor ingen overlevede efter 1973.
Samlet set har arbejderkooperationen ikke været nogen succes, men bare at udråbe den til en fiasko er en alt for entydig historisk dom. Der
er mange mytedannelser om, hvorfor det gik som det gik, og nogle få uheldige episoder har spredt sig som en pest og har haft voldsomme
konsekvenser for tilliden til arbejderkooperationen. Sandheden er, at samfundsforandringer, ændringer i forbrugsmønstre og overtagelser bl.a. af
stat og kommune har givet arbejderkooperationen en hård medfart, hvor kun få virksomheder har vist sig levedygtige.
De kooperativer principper lever dog stadig i hele verden. Kom og vær med til en diskussion om hvorfor det er så svært i Danmark.
Lørdag den 24. november 2018 kl. 14.00
Emne: Østskoven, der blev til Hornbæk Plantage.
Foredragsholderen er tidligere museumsinspektør ved Helsingør Museerne.
Hornbæk Plantage er Danmarks næstældste plantage og det sted i Helsingør kommune, hvorfra vi har de fleste fund fra oldtiden.
I stedet for en vandretur bliver hele historien om plantagen fortalt i et powerpoint show. Det bliver en ”vandring” i oldtidslandskabet før
skoven med omtale af Ørvidskovens indtog i middelalderen, Østerskoven i renæssancen, den kongelige vildtbane, samt sandflugten, der ødelagde
det lille fiskerleje Rævelejet – Stenstrups og Sauntes marker. Dernæst Helsingørs Flyvesand og plantagen, der blev anlagt i 1790’erne, som den
fremstår i dag, med dysser og gravhøje fra bronzealderen, jernalderen og vikingetid.
Højryggede agre og markskel fra middelalderen og ikke mindst Helsingørs mest imponerende kulturhistoriske minde, det 1,5 km lange og
ca. 7 m høje sandflugtdige.
Lone Hvass
Ræveleje i Hornbæk Plantage
Foto: Torben Bill-Jessen
Parti fra Hornbæk Plantage
Kort over Hornbæk Plantage. Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering.
Topografisk kortudsnit 1980-2001.
Lørdag den 26. oktober Michael Zilmer-Johns: Fra puslingeland i smug til global krigsførende nation.
Michael Zilmer-Johns, f. 1957, studerede økonomi ved Københavns Universitet og Christian Albrecht
Universitet i Kiel. Efter færdiguddannelsen i 1982 som cand.polit. begyndte han sin karriere i
Udenrigsministeriet. Fra 1985-1988 var han ambassadesekretær ved den Danske EU repræsentation i
Bruxelles. Senere arbejdede han som assisterende ministersekretær for udenrigsminister Uffe Ellemann-
Jensen. Fra 1992-1995 arbejdede han i den danske ambassade i Bonn som leder af EU- og Økonomisektionen.
Efter et år med arbejde som stedfortrædende chef i Udenrigsministeriets Afdeling vedr.Nord-Afrika,
Mellemøsten og Latin Amerika, blev han chef for Policy-og Planlægningsafdelingen i DANIDA. Fra
september 2001 arbejede han bl.a. under det danske formandskab af EU som formand for det EU politiske
udvalg vedr. bl.a håndteringen af den efterfølgende krise i forbindelse med angrebet på World Trade Center.
I 2003 varetog han funktionen som bl.a. udenrigs- og sikkerhedsrådgiver for statsminister Anders Fogh
Rasmussen vedr. Irak-krigen og EU forfatningsmæssige forhold. I 2005 vendte han tilbage til
Udenrigsministeriet, og arbejdede som ministersekretær vedr. forhold omkring EU, OSCE, Danmarks
strategiske partnerskab med USA, Rusland og Kina og andre bilaterale relationer samt NATO og dansk
deltagelse i militære operationer. I 2013 blev han tildelt opgaven som rådgiver vedr. sikkerhed og forsvar i
European External Action Service (EEAS).Fra oktober 2014 arbejdede Zilmer-Johns som dansk ambassadør
ved Danmarks Faste Repræsentation ved NATO.
Kilde: https://www.nato.int/cps/en/natohq/who_is_who_113428.htm.
Zilmer-Johns er pt. (2019) Udenrigsministeriets protokolchef, og Kommandør af Dannebrogordenen.
Lørdag den 25. januar 2020
Ebbe Nyborg: København og Malmø, og Sundets andre “storbyer”.
Ebbe Nyborg er radaktør emeritus cand mag. Redaktør på Danmarks Kirker, Nationalmuseet med særlige
interesseområder vedr. kirkeorganisation og kirkelig typografi, middelalderens og renæssancens kirkelige
arkitektur og kunst.
Sundet var siden 1200-tallet Danmarks vigtigste vandvej og besad siden 1400-tallet landets rigeste bykultur.
Denne kultur beskrives sjældent som den helhed, den udgjorde, både med inddragelse af vest- og østkysten, der
siden 1660 har haft så forskellig historie. Det giver en række nye perspektiver. F.eks. var det endnu omkring 1500
lidt uvist, om København eller Malmø skulle være landets hovedstad.
Maria Rehling Refer:
Lørdag den 26. september 2020
Maria Rehling Refer vil foredrage om: “En oplyst borger i Helsingør i første halvdel af 1800-tallet,; belyst gennem
Børge Reiersen Lunds efterladte papirer.”
Færgemand og brændevinsbrænder Børge Reiersen Lund blev født i 1784 og døde i 1858, og han levede hele sit 74-
årige liv i Helsingør i Sundtoldtidens sidste æra. B.R. Lund kan betragtes som et idealtypisk eksempel på en oplyst
borger, som formåede at reflektere sit liv på skrift. Ved sin død efterlod han sig en række papirer, som er bevaret
gennem 6 generationer.
Maria Rehling Refer er cand.mag. i dansk og minoritetsstudier, master i sprog og integration og underviser
i dansk som andetsprog.
“En oplyst borger i Helsingør i første halvdel af 1800-tallet.”
“Danskernes alkoholindtag i 1600-tallet.”
Martin Davidsen:
Martin Davidsen er forfatter og foredragsholder. Han har særligt interesseret sig for 1600-tallets
Danmark - tiden omkring enevældens indførelse i 1660, og har skrevet en række spændende
bøger, hvis handling er henlagt til 1600-tallets krige og intriger.
Lyt til en underholdende fortælling om vore drikvaner op gennem historien - i 1600-tallet, hvor øl var sundere end
vand. Uden øl gik verden i stå. Læs mere på: https://www.martindavidsen.dk/foredrag.html
Jacob Isager er forhenværende docent, dr. phil. Han blev i 1969 cand.mag i klassisk filologi fra
Aarhus Universitet. I 1973 ansat som lektor og senere docent ved Institut for Klassiske Studier på
Odense Universitet/nu Syddansk Universitet. Han har også været direktør for Det Danske Institut
for Videnskab og Kunst i Rom samt formand for Folkeuniversitetet i Odense.
Jacob Isager vil foredrage om: “Plinius den Ældre. En romers syn på græsk og romersk kunst.”
Lørdag den 28. november 2020
Jacob Isager:
“Plinius den ældre. En romers syn på græsk og romersk kunst.”
Inge Schjellerup er antropolog og dr. phil i arkæologi og ansat som seniorforsker ved
Nationalmuseet.
I det 15. og 16. århundrede var inkaerne en af de mest højtstående indianerkulturer på det ame-
rikanske kontinent med en velordnet samfundsstruktur og en højt udviklet teknologi, men uden
et egentligt skriftsprog. Afdøde inkaherskere “levede” videre som mumier i deres paladser med
deres efterkommere og tjenerskab, og den nye hersker skulle finde ny jord.
På mindre end 100 år erobrede inkaerne et rige, der strakte sig fra det sydlige Colombia i nord til
langt ned i Argentina og Chile i syd. Vandkanaler, vejsystemer og byer blev forladt, da over
halvdelen af befolkningen døde efter spaniernes erobring, især på grund af de europæisk
indførte sygdomme. En stor kultur gik til grunde, men Inge Schjellerups mange års forskning
under ekspeditioner ind i regnskoven har bragt megen ny viden om inkaernes rige.
Lørdag den 20. november 2021
“Inkaer, mumier og glemte byer.”
Foredragsholder: Inge Schjellerup
Søren Kolstrup
Søren Kolstrup: “Den planlagte bolig med lys og luft”
I årene 1900 til 1933 tonede en ny boligpolitisk model frem i København. Kommunen opkøbte
jord, og byggeforeninger, foreningsejet byggeri og til sidst offentlige boliger blev etableret.
De fællesejede boliger havde mange udtryk i form af havebyer, rækkehuse og
etageejendomme. Byggeri, der kom til at dominere hovedstaden i årene 1900 til 1993.
Også i provinsen kan spores lignende tendenser, især i sociademokratiske dominerede byer -
helt specielt Helsingør.
Lørdag den 19. marts 2022
Arkitekt Per Godtfredsen
Arkitekt Per Godtfredsen har været en central figur i bybevaringsindsatsen
som ansat i Helsingør Kommune siden starten af 1970’erne. Per Godtfredsen
modtog Helsingørmedaljen i 2019. Han er medstifter af og næstformand i
Jubilæumsforeningen Helsingør Bybevaring.
Fra værftsby til kulturby
Per Godtfredsen
Foto: Lars Johannessen
Parti fra Helsingør
Lørdag den 22. oktober
Mogens Fenger: Helsingør, porten til Østersøen.
Foredraget fortæller om Kong Erik af Pommern, der ville være herre over adgangen til Østersøen.
Erik af Pommern byggede sin fæstning Krogen for at kunne tvinge skibe på vej ind og ud til at be-
tale told. Han gav endvidere Helsingør omfattende stadsprivilegier i 1426: men da havde han-
delsfartøjer allerede i flere hundrede år forud for dette ført varer til og fra Østersøen. Så hvorfor
først etableringen af told i 1426 af Erik af Pommern?
Kim Aarls-Sørensen er lektor emeritus, ph.d. og dr.scient med et indgående kendskab til udviklingen i
Danmarks natur fra istid til nutid bl.a. erhvervet gennem mere end 30 år som leder af Zoologisk Museums
Kvartærzoologiske Samlinger ved Kbh. Universitet.
Med udgangspunkt i knoglefund i Nordsjælland foredrages over fem nedslag i lokalhistoren, begyndende
under sidste istid og sluttende med middelalderen for 800 år siden.
Foredraget er en mosaik af natur- og kulturhistoriske fortællinger, der tilsammen vidner om store forandringer
for dyr og mennesker på relativ kort tid, drevet af primært globale klimaforandringer, men også mere og mere
af menneskeskabte forandringer.
