Forsiden Foredrag Rejse 2017 Foreningsbladet Årbogen Bestyrelsen Kontakt Links Foredrag  2017/18

Foreningens formål er at virke for udbredelsen af kendskabet til Helsingørs historie.

HELSINGØR Museumsforening Foredrag Alle foredragene er kl. 14.00 i Smedenes Hus, Strandgade 46, hvor der er nem adgang for kørestolsbrugere. Foredragene er gratis for medlemmer af Helsingør Museumsforening.  Ikke-medlemmer er velkomne mod en beskeden pris af 50 kr.
Foreningens adresse er: Helsingør Museumsforening, c/o Helsingør Bymuseum, Sct. Annagade 36, 3000 Helsingør. Telefon: 49 28 18 00
Webmaster: Ebbe Nielsen, Email: Klik her 
Betalingskonto: NORDEA: Reg. nr.: 2255, Kontonr.: 1905639169 
Lørdag den 30. september
Lørdag den 28. oktober
Vagtskibene i Sundet
Lørdag den 17. marts 2018

Museumsinspektør Nationalmuseet, ph.d. i historie Jakob Seerup.

Lørdag den 25. november 2017
Lørdag den 27. januar 2018
De store sejlskibes tid - dengang vinden ændrede verden.
Museumsinspektør M/S Museet for Søfart, cand.mag i historie Morten Tinning, Da portugiseren Bartolomeu Dias rundede Kap det Gode Håb i 1488, var det startskuddet til en udvikling, der kom til at forandre verden. Tusindårige strukturer og handelssystemer stod for fald, og den moderne globale verden blev født. I centrum af denne omvæltning finder vi de store majestætiske sejlskibe og deres besætninger, der gennem de seneste 500 år har gjort verden både større og mindre. Ved vindens kraft blev varer og kultur udvekslet, og en ny verden blev til. Med udgangspunkt i sejlskibene og deres besætninger fortælles 500 års verdenshistorie krydret med anekdoter og beretninger fra søens folk.  Morten Tinning har primært arbejdet med søfartshistorie og militærhistorie som museumsinspektør på Tøjhusmuseet, Orlogsmuseet, Fredericia Museum og Greve Museum. Siden 2014 ansat som museumsinspektør på M/S Museet for Søfart. Forfatter og redaktør til en række artikler og bøger om søfarts- og militærhistorie.  
Horserødlejren under besættelsen - en politisk balanceakt med fatale følger
Som en prisme har Horserød reflekteret både afgørende nationale og internationale begivenheder igennem de sidste 100 år. I dagens foredrag vil vægten blive lagt på barakkernes mest dyste periode – perioden under besættelsen, men også perioden før og efter vil blive kort berørt. Med samarbejdspolitikken under besættelsen blev fængselsvæsenet mødt med et krav om at finde et egnet sted til at internere tyske politiske emigranter, og her faldt valget på Horserød. I 1941 blev emigranterne afløst af interneringen af de ledende danske kommunister; en kontroversiel handling, som har givet Horserød en ikonografisk betydning i Danmarkshistorien. Da den formelle samarbejdspolitik brød sammen i slutningen af august 1943, betød det også, at tyskerne overtog ledelsen af Horserødlej-ren, og lejren blev nu også en gennemgangslejr for jøder, kommunister og sabotører, som blev sendt til tyske fængsler og KZ-lejre. De store linjer er velbelyste, men flere spørgsmål bliver til stadighed diskuteret. De to klassiske, som jeg også vil komme ind på, er: 1. Var der tale om Grundlovsbrud, da kommunisterne blev internet i 1941? 2. Havde de internerede kommunister fået et løfte om frit lejde, hvis tyskerne skulle ønske at overtage lejren? Men der er også kommet nye diskussionsemner til f.eks. blev interneringen af de spaniensfrivillige i Horserød inddraget i den aktuelle debat om de Syriensfrivillige, og flere af de elementer, der indgår i Bandepakken fra 2017, har en umiskendelig lighed med de krav, der blev stillet til de kommunister, som blev løsladt hvis de afsværge deres ”tro”. Peter Fransen er arkivar, seniorforsker på Rigsarkivet og ph.d. Hans område er Dansk økonomisk- og socialhistorie i det 19. og 20. århundrede. Se http://pure-01.kb.dk/portal/da/persons/peter-fransen(0b745452-10d2-4b07-b6cc- f5361ae8c332).html Peter Fransen udgav i anledning af Horserødlejrens 100 år jubilæum i 2017 bogen ”Horserød gennem 100 år”.
Seerup fortæller om de skibe, der i de store sejlskibes tid lå i Sundet ud for Kronborg og år efter år passede på, at de mange forbipasserende skibe ikke stak af fra regningen, når der skulle betales sundtold. Det var en vigtig funktion, men samtidig også en af de mest upopulære tjanser blandt flådens folk, der ikke brød sig om den rutineprægede og dårligt lønnede vagttjeneste.       Jakob Seerup, der har arbejdet på Orlogsmuseet i mange år, fortæller i foredraget om sygdom og sundhed og deserteringer, kriminalitet og straf om bord på vagtskibene, men også om landlov til Helsingør og hvordan vagtskibets kaptajn kunne finde kærligheden og blive gift i Helsingør!

Arkivar, seniorforsker og ph.d. Peter Fransen

Foredrag