Foredrag  lørdag den 27. oktober 2018

Foreningens formål er at virke for udbredelsen af kendskabet til Helsingørs historie.

HELSINGØR Museumsforening Foredrag Alle foredragene er kl. 14.00 i Smedenes Hus, Strandgade 46, hvor der er nem adgang for kørestolsbrugere. Foredragene er gratis for medlemmer af Helsingør Museumsforening.  Ikke-medlemmer er velkomne mod en beskeden pris af 50 kr.
Foreningens adresse er: Helsingør Museumsforening, c/o Helsingør Bymuseum, Sct. Annagade 36, 3000 Helsingør. Telefon: 49 28 18 00
Webmaster: Ebbe Nielsen, Email: Klik her 
Betalingskonto: NORDEA: Reg. nr.: 2255, Kontonr.: 1905639169 
Lørdag den 27. oktober 2018 kl. 14.00 
Foredragsholder: Henning Grelle
Emne:  Arbejderkooperation i Danmark gennem 150 år med et blik på Helsingør, en by med en kooperativ succes.

Foredragsholderen er historiker, seniorforsker, forfatter til adskillige bøger og tidligere arkivchef

på Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. I 2008 udgav han bogen ”Thorvald

Stauning – demokrati eller kaos” og i 2012 ”Det kooperative alternativ.”

Historien om arbejderkooperationen er glemt og helt overskygget af bøndernes andelsbevægelse og brugsforeningerne. Men hvad blev der af fællesbagerierne, bryggeriet ”Stjernen”, mælkeriet ”Enigheden”, Hovedstadens Brugsforeninger, boligforeningerne og mange flere? Historien om arbejderkooperationen handler om at drive virksomhed eller forretning til gavn for forbrugerne og ikke for profit. Kooperation er ikke et alternativ til den kapitalistiske økonomi, men den skal udfordre den privatkapitalistiske forretningsmodel på pris og kvalitet og på værdier, hvor arbejdsmæssige, miljømæssige og ressourcemæssige formål stilles højere end profit. Arbejderkooperationen blev fra 1908 kaldt for arbejderbevægelsens 3. streng ved siden af den faglige og den politiske. Sammen var de stærke og klar til at erobre samfundet, men den 3. streng blev aldrig stemt i harmoni med de øvrige to. Helsingørs borgmester (1919-46) var pioner i stiftelsen af Det kooperative Fællesforbund i 1922. Dette kooperationens nervecenter med ham som ildsjæl havde svære arbejdsbetingelser og store udfordringer. Kooperationen var lokalt forankret og lod sig ikke styre i hverken politisk eller faglig retning. Efter 1945 skiftede kooperationens principper og formål. Nogle virksomheder fik succes, andre måtte bukke under. I Helsingør var man kreativ og opbyggede en verdenskendt eksportforretning. Arbejdernes brødfabrikker søgte overalt at samarbejde, men enes om sammenlægninger kunne man ikke, hvorfor ingen overlevede efter 1973. Samlet set har arbejderkooperationen ikke været nogen succes, men bare at udråbe den til en fiasko er en alt for entydig historisk dom. Der er mange mytedannelser om, hvorfor det gik som det gik, og nogle få uheldige episoder har spredt sig som en pest og har haft voldsomme konsekvenser for tilliden til arbejderkooperationen. Sandheden er, at samfundsforandringer, ændringer i forbrugsmønstre og overtagelser bl.a. af stat og kommune har givet arbejderkooperationen en hård medfart, hvor kun få virksomheder har vist sig levedygtige. De kooperativer principper lever dog stadig i hele verden. Kom og vær med til en diskussion om hvorfor det er så svært i Danmark.